De fleste kender det: Man har haft et godt møde. Der er lavet klare aftaler, som alle nikker til. Og to uger senere er man tilbage i det gamle.
Ikke fordi folk er ligeglade eller fordi de ikke forstår. Men fordi mennesker er vanedyr. Vi tager genveje. Vi gør det, der er lettest. Det, der føles kendt og som kræver mindst energi.
Det er ikke en svaghed i den menneskelige natur. Det er en grundmekanisme, som uden tvivl har øget vores kapacitet til en masse ting, hvis vi kigger biologisk på det og bagud i tid.
Stien over græsset
Da jeg for et par år siden boede i Nordhavn, lagde jeg mærke til noget: Der var bygget et fint fortov og det var tydeligt, hvor man “skulle” gå, når man skulle fra parkeringspladsen og ind for at handle i Meny. Men folk valgte alligevel stien hen over græsset.
De gjorde det ikke for at provokere. Ikke for at ødelægge noget. Men fordi den var hurtigere, mere oplagt og mere naturlig.
Det samme sker i organisationer.
Hvis den nye adfærd eller forandring føles besværlig, utydelig eller utryg, så går folk tilbage til den gamle sti. Ikke fordi de ikke vil det nye, men fordi den gamle sti stadig er der. Enten i form af “den gamle adfærd” eller det IT-system eller proces, man var vant til at bruge.
Vi overvurderer viljen
Som ledere spørger vi os selv: “Hvorfor gør de ikke bare det, vi har aftalt?”
Men det mere præcise spørgsmål er: “Hvorfor er det gamle stadig lettere at gøre end det nye?”
Jonathan Haidt beskriver det med billedet af rytteren, elefanten og stien:
Rytteren sidder på ryggen af elefanten og holder tøjlerne. Dette skal illlustrere menneskets rationelle forståelse. Rytteren kan sagtens forstå, hvorfor forandringen giver mening. Vi har hørt chefen forklare “the why” på afdelingsmødet. Vi har læst intranetartiklen. Vi har måske endda været på kursus.
Men elefanten, som illustrerer vores følelser, vaner og intuitive drivkraft, gør alligevel det, der føles trygt og kendt. Og den fysiske verden (illustreret via stien, som elefanten følger) er ofte ikke indrettet, så elefanten går i den retning, der er ønsket. Den fristes af en lækker tot græs, går udenom en stor sten midt på vejen. Du ved, lidt ligesom når et IT-system ikke er helt så intuitivt og smooth at bruge, som det kunne have været.
Derfor lykkes forandring sjældent med PowerPoints alene.
Det handler om design, ikke vilje
Vil vi flytte adfærd, skal vi arbejde med mere end kommunikation.
Vi skal spørge:
- Hvilke systemer understøtter den nye adfærd?
- Hvilke belønninger ligger der stadig i den gamle?
- Hvor er der friktion i det nye, som gør det sværere end nødvendigt?
Det kræver, at vi ser tingene med friske øjne og ignorerer vores egne gode intentioner lidt.
Forandring lykkes, når det nye bliver den letteste sti at gå på.
Det tager bevidsthed, tid og grundighed. Men det er der, der kræves.
I den forandring, du er ansvarlig for netop nu: Hvad er den letteste sti at gå for folk lige nu? Og er det den rigtige?
